Count down to registration:
You are here: Home > The Challenge > Practical Info > Sejladsbestemmelser 2017

Sejladsbestemmelser 2017

1. SKIPPERMØDE
Skippermøde vil blive afholdt på engelsk i Meeting Point torsdag d. 21. september kl. 17.00.

2. REGLER 
Sejladsen er underlagt statutter og sikkerhedsregler for Silverrudder Challenge samt De Internationale søvejsregler (COLREGS) med de særlige regler for besejling af visse danske farvande.
Alle trafikseparationer skal respekteres i overensstemmelse med regel 10 i COLREGS.
Overtrædelse af ovenstående regler og regulativer medfører diskvalifikation.
Sejlerne anmodes om at vise hensyn til erhvervstrafikken samt over for øvrige deltagere i sejladsen.
Især vil der blive behov for at udvise særligt hensyn i forbindelse med starterne og om natten. 

Nærværende sejladsbestemmelser og tilhørende statutter for Silverrudder Challenge of the Sea vil foreligge i udgaver på engelsk, tysk og dansk. I eventuelle tvivlstilfælde/uoverensstemmelser mellem udgaverne, vil den engelske version være gældende frem for nogen anden.

2.1. BRUG AF MOTOR
Motor og andet maskineri som generatorer o.l., som kan forveksles med brug af motor, skal være stoppet fra ens klarsignal er givet (4 minutter før aktuel start) til mållinjen er passeret.
Motor må dog anvendes for at hjælpe en person eller et andet fartøj, der er i fare eller nød.
Umiddelbart efter assistancen skal hændelsen indberettes telefonisk til Sikkerhedsledelsen på tlf.: +45/30690951 eller +45/30894783. Senest 1 time efter måltagning skal dette endvidere indberettes på skema, som kan afhentes og afleveres i bureau i Meeting Point.
Rettidigt indleverede og godkendte skemaer vil blive opslået på den officielle opslagstavle til orientering for øvrige deltagere.

2.2 Lanterner
Alle deltagende både skal være udrustet med fastgjorte lovpligtige lanterner i henhold til De Internationale Søvejsregler (COLREGS). Både under 7m længde skal ligeledes være udrustet med fastgjorte lanterner som foreskrevet for både på 7 m længe og derover. 
Fartøjer der ikke viser navigationslys som foreskrevet i henhold til COLREGS, vil blive diskvalificeret.
Både hvis lanterner fejler i løbet af sejladsen skal øjeblikkelig udgå af sejladsen og kontakte Sikkerhedsledelsen på +45/30690951 eller +45/30894783.

3. AFVISNING
Svendborg Amatør Sejlklub forbeholder sig ret til at afvise et fartøj, som ikke skønnes egnet til sejladsen.

4. MEDDELELSER
Meddelelser til deltagerne og ændringer i sejladsbestemmelserne vil blive opslået på den officielle opslagstavle i Meeting Point senest fredag den 22. september kl. 07.00.
Vigtige meddelelser i forbindelse med starter vil blive annonceret via VHF kanal 72.

5. BANEN
Banen er Fyn Rundt. Sejlretningen offentliggøres på skippermødet torsdag den 21. september og umiddelbart efter opslås det på den officielle opslagstavle i Meeting Point.
Der er ikke - udover start og mållinjen - indlagt særlige mærker, som skal passeres på en forlangt side i banen.

5.1. STARTLINJE
Mellem gul bøje fikseret ved dommertårn på Svendborg Lystbådehavn og gul bøje fikseret på stenmole i Vindeby Havn.

5.2. MÅLLINJE
Som startlinje.

5.3. BANESIGNAL  
Vises rødt flag holdes Fyn om bagbord; vises grønt flag holdes Fyn om styrbord.

5.4. AFKORTNING
Banen vil ikke blive afkortet.

6. DOMMERTÅRN OG SIGNALSTATION
Dommertårnet med signalmast er placeret på ydermolen i Svendborg Lystbådehavn.

7. STARTPROCEDURE
Startdato er fredag den 22. september. Alle tider er lokal tid. Nedtælling for alle starter vil blive transmitteret via VHF kanal 72. Hvis der er konflikt mellem flagsignal og nedtælling via VHF, er det flagsignalet der gælder.

1. start: Kølbåde Mini
Kl. 09.55 – Varselsignal: Talstander 1 hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 09.56 – Klarsignal: Signalflag P hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 09.59 – Ét-minut signal: Signalflag P nedhales ledsaget af 1 langt lydsignal
Kl. 10.00 – Startsignal: Talstander 1 nedhales ledsaget af 1 lydsignal

2. start: Kølbåde Small 1
Kl. 10.25 – Varselsignal: Talstander 2 hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 10.26 – Klarsignal: Signalflag P hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 10.29 – Ét-minut signal: Signalflag P nedhales ledsaget af 1 langt lydsignal
Kl. 10.30 – Startsignal: Talstander 2 nedhales ledsaget af 1 lydsignal

3. start: Kølbåde Small 2
Kl. 10.55 – Varselsignal: Talstander 3 hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 10.56 – Klarsignal: Signalflag P hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 10.59 – Ét-minut signal: Signalflag P nedhales ledsaget af 1 langt lydsignal
Kl. 11.00 – Startsignal: Talstander 3 nedhales ledsaget af 1 lydsignal

4. start: Kølbåde Medium 1
Kl. 11.25 – Varselsignal: Talstander 4 hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 11.26 – Klarsignal: Signalflag P hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 11.29 – Ét- minut signal: Signalflag P nedhales ledsaget af 1 langt lydsignal
Kl. 11.30 – Startsignal: Talstander 4 nedhales ledsaget af 1 lydsignal 

5. start: Kølbåde Medium 2
Kl. 11.55 – Varselsignal: Talstander 5 hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 11.56 – Klarsignal: Signalflag P hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 11.59 – Ét- minut signal: Signalflag P nedhales ledsaget af 1 langt lydsignal
Kl. 12.00 – Startsignal: Talstander 5 nedhales ledsaget af 1 lydsignal

6. start: Kølbåde Large
Kl. 12.25 – Varselsignal: Talstander 6 hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 12.26 – Klarsignal: Signalflag P hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 12.29 – Ét- minut signal: Signalflag P nedhales ledsaget af 1 langt lydsignal
Kl. 12.30 – Startsignal: Talstander 6 nedhales ledsaget af 1 lydsignal

7. start: Kølbåde Ekstra Large
Kl. 12.55 – Varselsignal: Talstander 7 hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 12.56 – Klarsignal: Signalflag P hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 12.59 – Ét- minut signal: Signalflag P nedhales ledsaget af 1 langt lydsignal
Kl. 13.00 – Startsignal: Talstander 7 nedhales ledsaget af 1 lydsignal

8. start: Flerskrogsbåde Small
Kl. 13.25 – Varselsignal: Talstander 8 hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 13.26 – Klarsignal: Signalflag P hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 13.29 – Ét- minut signal: Signalflag P nedhales ledsaget af 1 langt lydsignal
Kl. 13.30 – Startsignal: Talstander 8 nedhales ledsaget af 1 lydsignal 

9. start: Flerskrogsbåde Large
Kl. 13.55 – Varselsignal: Talstander 9 hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 13.56 – Klarsignal: Signalflag P hejses ledsaget af 1 lydsignal
Kl. 13.59 – Ét- minut signal: Signalflag P nedhales ledsaget af 1 langt lydsignal
Kl. 14.00 – Startsignal: Talstander 9 nedhales ledsaget af 1 lydsignal

Hvis antallet af deltagere i de enkelte kategorier er større end Sejladsledelsen finder sikkert at starte, har de ret til at dele en kategori i to eller flere starter. Det vil fremgå af løbslisterne hvilken start den enkelte båd er placeret i. 

OBS! Har en båd ikke passeret startlinjen korrekt senest 60 minutter efter sejladsens sidste starts startsignal, betragtes båden som IKKE startet.

8. Udsættelse
Før et startsignal, kan sejladsledelsen udsætte ikke startede starter. Signalflag AP (svarstander) hejses sammen med afgivelse af 2 lydsignaler. Udsættelsen vil blive annonceret via VHF kanal 72.
Alternativt kan signalflag AP over talstander hejses og angiver derved minimum tidsramme i timer for udsættelsen.

Udsættelse ophører: Når AP nedhales sammen med afgivelse af et lydsignal, vil varselssignal afgives 5 minutter senere. Udsættelsen ophør vil annonceres via VHF kanal 72. Når udsættelsen er ophørt vil starter afvikles i samme orden som beskrevet i punkt 7. STARTPROCEDURE.

Hvis udsættelse iværksættes på startdagen fredag morgen tidligt, hejses tillige talstander under AP, der angiver minimum tidsramme i timer for udsættelse, ved havnekontoret i Svendborg Trafikhavn.

9. FOR TIDLIG START
Der vil ikke blive tilbagekaldelse. Hvis nogen del af bådes skrog, mandskab eller udstyr er på banesiden af startlinjen ved startsignalet, pålægges en tidsstraf på minimum 30 min. Ingen både må vende og foretage omstart ved at returnere over startlinjen.

10. TIDSBEGRÆNSNING
Der er fastsat en tidsbegrænsning for fuldførelse til søndag den 24. september 2017 kl. 12.00.

11. PROTESTER
Protester mellem både og protester mod overtrædelse af Silverrudder Challenge statutter og herværende sejladsbestemmelser skal tilkendegives som foreskrevet i World Sailing’s kapsejladsregler 2017-2020 regel 61.

Silverrudder Challenge protestskema kan afhentes i bureau beliggende i Meeting Point og skal indleveres samme sted senest 1 time efter fuldført sejlads. Alle protesterende både skal føre rødt flag uanset deres størrelse.

Protestbehandling finder sted i Meeting Point senest 1 time før præmieuddelingen og annonceres på den officielle opslagstavle.
Afgørelser kan ikke appelleres til anden administrativ myndighed.

12. GODTGØRELSE/ASSISTANCE
Deltagere i Silverrudder Challenge skal yde al den hjælp de kan, til enhver person eller ethvert fartøj, der er i fare. Ydes sådan en hjælp under sejladsen, kan der anmodes om tidsgodtgørelse, som skal baseres på en påstand om, at ens endelige placering i Silverrudder Challenge er blevet væsentligt forringet, uden egen skyld, på grund af at have ydet hjælp. 

Anmodningen skal være skriftlig og identificere årsagen til denne og anmodningen skal indleveres til Bureau inden for den tidsfrist, der gælder for protester. Rødt flag kræves ikke. 

13. SIKKERHED
I forbindelse med udlevering af trackingsystem og startnummer kvitterer deltageren for, at obligatorisk sikkerhedsudstyr og lanterner opfylder gældende statutter for sejladsen.
Sikkerhedsledelsen vil foretage stikprøvekontrol dagen før start fra kl. 09.00 og igen efter sejladsen.
Alle deltagende både skal være til rådighed for sikkerhedsinspektion i Svendborg Trafikhavn senest torsdag den 21. september kl. 16.00.

14. UDGÅ
En båd, der udgår eller på anden måde afbryder sejladsen, har pligt til SNAREST at meddele dette til sikkerhedsledelsen på tlf.: +45/30690951 eller +45/30894783.
Ved ophold i havn i mere end 6 timer anses båden for værende udgået af sejladsen.
Det er ikke tilladt at modtage nogen form for hjælp i forbindelse med ophold i havn.

15. PRÆMIER
Der er udsat syv vandrepokaler. Hver pokal repræsenterer en kategori, og der er således følgende syv kategorier opdelt efter længde overalt. Alle mål er i engelske fod (1 fod = 0,3048 m) og længde overalt (LOA) er defineret efter World Sailing kapsejladsregler

Kølbåd mini: Fra 18.00 til 25.00 fod
Kølbåd small: Fra 25.01 til 30.00 fod
Kølbåd medium: Fra 30.01 til 35.00 fod
Kølbåd large: Fra 35.01 til 40.00 fod
Kølbåd ekstra large: Fra 40.01 fod og større
Flerskrog small: Fra 18.00 til 28.00 fod
Flerskrog large: Fra 28.01 og større

16. PRÆMIEOVERRÆKKELSE
Præmieoverrækkelsen foregår i Meeting Point og finder sted søndag den 24. september kl. 13.00.

17. ANSVARSFRASKRIVNING
Deltageren bekræfter med sin underskrift ved registrering, at deltagelse i sejladsen er fuldstændig på egen risiko. Svendborg Amatør Sejlklub påtager sig ikke noget ansvar for materielskade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af ulykkelige hændelser før, under eller efter sejladsen.

18. FORSIKRING
Hver deltagende båd skal have en gyldig ansvarsforsikring med dækning over for tredjepart.
OBS! Dokumentation for gyldig forsikring skal vises ved registrering.